Nemme tapas

Tapas

Tapas har i mange år været populære i de større byer, men efterhånden er den populære anretning begyndt at vinde mere og mere indpas på de danske middagsborde.

Lækker tapas til aftensmaden er især blevet et reelt alternativ til andet mere traditionelt fastfood, når det skal gå stærkt og samtidig være ekstra lækkert.

Tapas som take away er desuden også blevet et stort hit at servere, når man skal have mad ud af huset til festen derhjemme.

Her får du nogle tips du kan bruge, når du gerne vil servere nemme tapas til hverdag.

Bestil tapas ude i byen

Der findes efterhånden mange steder, du kan bestille lækker tapas til aftensmaden. Måske skal du bestille nogle timer i forvejen, så slagteren, delikatessen eller den valgte tapasrestaurant har mulighed for at anrette maden til dig.

Andre steder kan du gå direkte ind fra gaden og hente velsmagende tapas. Ring eventuelt og spørg din lokale forhandler.

Med tapas er det magiske tal 3

Hvis du selv vil anrette dine tapas, og måske ikke har den store erfaring med dét, kan du bruge tallet 3 som huskeregel.

En velassorteret tapastallerken består nemlig af 3 elementer: Kød, ost og tilbehør.

Hvert element fordeles derefter også på 3 forskellige slags.

Dermed ender du på 9 forskellige slags tapas, hvilket er fint til en lækker aftensmad.

De 3 slags kan være:

  • Serranoskinke
  • Snackpølser
  • Postej
  • Emmentaler
  • Brie
  • Cheddar
  • Syltede artiskokker
  • Oliven
  • Saltmandler

Dertil pesto, aioli og brød.

Du kan naturligvis sagtens lægge mere på tallerkenen, men med 9 slags tapas er du godt på vej.

Slå en smutvej

I større supermarkeder findes der færdiganrettede tapas eller tapastilbehør på køl.

Her finder du for eksempel peberfrugter fyldt med flødeost, blandede oliven i lage – og færdigskåret melon, som er klar til at vikle serranoskinken om.

Det er tilladt at snyde, når du skal servere nemme tapas og alting behøver ikke være hjemmelavet.

Nemt tapastilbehør, du selv kan lave

Nogle ting bliver dog bedre, når du laver det selv – og nedenstående 3 ting er både nemme og hurtige at kokkerere i køkkenet

Saltmandler

  1. Hæld 1 dl. mandler i en glasskål og vend dem i salt og olie.
  2. Giv dem 1 minut i mikrovnen og rør rundt.
  3. Gentag 3 gange.
  4. Lad saltmandlerne køle af på et stykke køkkenrulle. Er de endnu ikke sprøde, så giv dem 1 minut mere i mikroovnen.

Aioli

  1. Rør en æggeblomme med 1 spiseske mayo og 2 teske hvidvinseddike.
  2. Pisk 2 dl. raps- eller solsikkeolie i blandingen lidt ad gangen med en elpisker.
  3. Pres 2 fed hvidløg i blandingen, rør rundt og lad din aioli trække en times tid.

Pesto

Blend følgende ingredienser til en ensartet pesto:

  • 2 dl olivenolie.
  • 1 stort pillet fed hvidløg.
  • 50 g revet parmesanost.
  • 1½ spsk pinjekerner.
  • 75 gram frisk basilikum
  • Salt efter smag