Den perfekte burger

Den perfekte burger

Hvis du er burgerelsker, har du sikkert allerede en række krav til, hvad den perfekte burger er bygget op af.

Måske er valget af ost centralt. Det kan også være, du aldrig sætter tænderne i en burger uden mayo – eller synes bacon og burgere hører lige så naturligt sammen som en pølse gør i en hotdog.

Der findes dog 9 elementer, der bør være tilstede i enhver burger, for at dine sanser bliver mættet lige så godt som dine øjne og ikke mindst din mave.

Forskellige grundsmage og de sanselige elementer

For at et måltid bliver en oplevelse for alle sanserne, skal det indeholde elementer fra alle grundsmage og  udfordre alle sansefornemmelser i munden.

Hvad smagen angår kan tungen identificere 5 forskellige grundsmage: Surt, sødt, salt, bittert og umami. Den sidste smag er måske ikke så velkendt for alle – men umami minder om den dybe smag, vi kender fra så forskellige ting som svampe, smeltet ost og soya.

Derudover skal mundens sanser også udfordres ved hjælp af 4 forskellige konsistenser: Sprødt, blødt, knasende og flydende.

Sidst men ikke mindst skal øjet også mættes ved at burgeren ser lækker og indbydende ud, så du får lyst til at sætte tænderne i den. For eksempel ved hjælp af ingredienser i forskellige farver: De lilla rødløg, den grønne salat og den gyldne burgerbolle.

9 elementer i den perfekte burger

Rent praktisk får du alle 5 smage og 4 sansefornemmelser integreret gennem nedenstående forslag til ingredienser. Nogle af disse overlapper i øvrigt hinanden og kan på den måde udgøre flere funktioner på én gang. Ristede løg er for eksempel både sprøde, søde og salte – og syltede agurker sure og søde samtidig.

Det sure. Syltede agurker, eller syltede rødløg hvis du ikke er til pickles, tilfører den perfekte burger et syrligt element, som er en god modspiller til den fede bøf.

Det søde. Burgerens søde element kan bestå af ketchup, ristede løg eller barbecuesauce.

Det salte. En skive bacon eller en godt krydret bøf giver den perfekte burger en god saltbalance rent smagsmæssigt.

Det bitre. Bittert kan umiddelbart fremstå som en knapt så behagelig egenskab. Sat sammen med de øvrige smagsnuancer bliver den dog en vigtig del af den perfekte burger – hvis blot den udgør en relativt lille del af ingredienserne. Det bitre element i en burger kan være rå løg eller sennep.

Umami. Smeltet ost eller en fuldfed mayonnaise giver den perfekte umamismag til enhver burger. Er du til en mere kalorielet version, kan du i stedet bruge stegte svampe.

Det bløde. Hvis du er til en blød briochebolle i den perfekte burger, giver dette element sig selv. Foretrækker du derimod en sprød bolle, kan du i stedet bruge stegte løg eller en ekstra skive smeltet ost for at tilføre burgeren blødhed.

Det sprøde. Hvis du omvendt foretrækker en sprød bolle, har du allerede dette element indarbejdet i den perfekte burger. Ellers kan du tilføje sprødhed med salat eller løg i skiver.

Det knasende. Noget kæberne kan arbejde med er vigtigt for, at man får fornemmelsen af at tygge. Her er rå agurk, rå løg eller sprødstegt bacon din redning.

Det flydende. Din dressing eller sauce sørger for, at den perfekte burger er saftig og behagelig at have i munden.

Blev du sulten undervejs?

Så tjek de forskellige burgere hos Sunset-Boulevard ud – de opfylder nemlig alle krav til den perfekte burger med de mange forskellige smagssammensætninger. Du kan endda bestille online og dermed hurtigere få stillet lækkersulten.