Nemme hovedretter

Nemme hovedretter

Skal du have gæster og leder du efter en nem hovedret, der falder i både dine og gæsternes smag?

Her finder du 5 gode bud på nemme hovedretter som du kan servere til dit næste middagsselskab.

Nem hovedret med fisk

Traditionel lasagne er noget, de fleste holder af. Hvis det skal være lidt mere eksklusivt, kan du dog overveje at servere en lakselasagne i stedet. Det kræver naturligvis at du og dine gæster godt kan lide fisk – men laksen er generelt mild i smagen og noget, de fleste nyder at spise.

En lakselasagne er i øvrigt lige så nem at lave som en almindelig lasagne og flankeret af et lækkert, stenovsbagt flute med eksempelvis hjemmerørt dildsmør, er det en meget lækker hovedret.

Opskriften finder du på Romanovich.dk

Let hovedret med kylling

En hel kylling fås ofte relativt billigt og mange nemme hovedretter tager derfor også udgangspunkt i det både fedtfattige og lyse kyllingekød.

Hvidløgskylling er en af de nemme hovedretter, som er hurtig at lave og sikrer at kødet ikke bliver tørt.

Du skærer blot kyllingen over i to halvdele og smører dem ind en blanding af smør, salt, knust hvidløg og en smule citronsaft. Både på ydersiden og indersiden. Herefter steges begge halvdele med  skindsiden opad i ovnen ved 200 grader – i 45 minutter.

Til kyllingen serveres dét. du har lyst til: En lækker salat, flødekartofler eller eksempelvis smørstegt spidskål.

Oksekød i ovnen

Generelt er ovnretter gode, når der kommer gæster. En steg passer nemlig ofte sig selv og dermed kan du bruge tid på noget andet.

De nemmeste hovedretter er dem, hvor de hele skal i ovnen. Derfor er en okseculotte flankeret af flødekartofler en sikker klassiker.

Er du ikke vant til at tilberede en steg – og vil du gerne undgå at den bliver tør og sej men i stedet dejligt rosa – kan du alliere dig med et stegetermometer. En okseculotte skal nemlig have en kernetemperatur på mellem 57 og 59 grader – så er den færdig.

Nemme hovedretter uden kød

Vil du gerne holde en kødfri dag eller tage hensyn til eventuelle vegetarer blandt dine middagsgæster, kan du også gå på opdagelse i forskellige nemme hovedretter uden kød.

Her er en cremet grøntsagssuppe oplagt. Der findes flere forskellige varianter, men en kartoffelsuppe med sprøde, ristede løg på toppen falder i de flestes smag – også dem, der normalt foretrækker et stykke kød på tallerkenen. Findes der nogle af disse i selskabet, kan du eventuelt supplere med sprødt baconknas på toppen i stedet.

For en vegetar (som stadig spiser mælkeprodukter) kan du gøre suppen endnu mere cremet med lidt fløde. For en veganer kan du derimod sagtens udelukke dette og i stedet legere suppen med smagsneutral kokosolie.

Suppen serveres med et stykke godt brød til – så bliver alle mætte.

Du kan også servere en svamperisotto, hvis du hellere vil det. Her er det masser af grøntsager og ris, der sammen med ost og fløde giver den lækre smag og mætter længe. Risotto er generelt nemt at lave og der findes mange forskellige versioner online.