Når der skal grilles, er gode pølser selvskrevne til menuen. Der findes imidlertid et utal af varianter hos både slagteren og i supermarkedet. Dermed kan det være svært at vælge. Især hvis man gerne vil prøve nogle andre pølser, end de klassiske varianter fra de store kendte mærker.
Gode pølser er resultatet af godt håndværk
Når der er kræset for både opskriften, den sansemæssige oplevelse, når man bider i pølsen og selve håndarbejdet bag produktionen af pølserne, kan det mærkes.
Det er også derfor, der kan være en verden til forskel på den pølse, du køber i en pose i supermarkedet og dén, du finder hos din lokale slagter.
Med en pølse af høj kvalitet, med masser af kød, det rigtige knæk og en perfekt afbalanceret smag, får du således en helt anden oplevelse, end du er vant til.
Det kan derfor sagtens betale sig at bruge penge på en god pølse, ligesom du ellers ville bruge penge på en god bøf til grillen. Du får mere smag og mere nydelse og oplever en helt ny verden af spændende gourmetpølser.
Pris og kvalitet hører sammen
Når der er arbejdet med udviklingen og produktionen af en pølse, vil prisen typisk være en smule højere, end på en klassisk pølse fra en pålægsfabrik. Det skyldes flere ting, men først og fremmest at håndlavede pølser tager længere tid at producere end pølser fremstillet på en fabrik.
Samtidig indeholder en god slagterpølse også ofte langt mere kød end en discountpølse.
Du får således mere reelt kød for pengene, et minimum af fyldstoffer og dermed en fødevare af langt højere kvalitet, når du vælger gode pølser fra mindre slagterhuse. Således hænger pris og kvalitet sammen.
Sådan griller du dine pølser perfekt
Selv den bedste pølse kan miste noget af sine charme, hvis den er grillet forkert. Den taber nemlig både saft og smag, hvis den bliver grillet for hårdt – og samtidig kan eventuelt brankede områder på pølsen give en uhensigtsmæssigt bismag.
Når du skal grille dine pølser perfekt, kan du med fordel følge disse råd:
- Dine grillpølser bliver bedst, hvis du griller dem ved lav varme. Så bevares saften inde i pølserne bedst muligt.
- Grill dine pølser ved indirekte varme – det vil sige i kanten af grillen og ikke direkte over kul eller gasbrænderen.
- Undgå at stikke i pølserne med en gaffel under grill. Hullerne vil få saften til at løbe ud.
- Grill pølserne indtil kernetemperaturen er 75 grader. Brug en lasermåler til at vurdere temperaturen, så du ikke skal stikke hul i pølsen.
- Vil du gerne have dekorative striber på pølserne – for syns skyld – kan du kortvarigt placere dem direkte over kul eller gas ved høj varme i et minut på hver side.