Smarte køkkentips

Smarte køkkentips

Her får du nogle hurtige og smarte køkkentips. Som børnefamilie er der nemlig ingen vej udenom arbejdstid i køkkenet – og derfor skal det være så nemt som muligt!

Her har vi samlet vores bedste tips til køkkenet, som både forkorter din arbejdstid i forbindelse med madlavningen og den efterfølgende oprydning og rengøring.

Undgå at risengrøden brænder på

Hvis du sætter gryden med risengrød ovenpå en ren stegepande med vand i, skaber du en slags ekstra bund i gryden – og det forhindrer grøden i at brænde fast. Det er dog vigtigt, der er vand på panden, da den ellers vil blive brændt skæv.

Smid stegefedtet ud på en nem måde

Når du har stegt bacon eller kogt noget i olie, skal det overskydende fedt smides ud. Det giver dog som regel et værre svineri i skraldespanden og du må heller ikke hælde det i vasken, da du risikerer at stoppe både afløb og rør. Men: Hvis du bruger en tom mælkekarton til at hælde fedtet i, er det lukket inde og sviner ikke.

Nem skrælning af granatæbler

Se videoen – så nemt kan det gøres!

Forlæng bananernes holdbarhed

Bananer “ånder” gennem stilken, så hvis du pakker denne ind i husholdningsfilm, frigives der ikke så mange af de stoffer, bananen bruger til at konservere sig selv.Du kan derfor forlænge bananens holdbarhed med helt op til en uge på denne måde.

Undgå kartoffelskræller i vasken

Selvfølgelig kan du skrælle kartofler og andre rodfrugter over skraldespanden, men der falder tit noget ved siden af og samtidig kan du ikke skylle de skønne jordknolde rene. Men hvis du placerer et dørslag i vasken og skræller henover det, har du både adgang til vand, mens du slipper for at skulle rydde op i vasken bagefter. Dørslaget fanger nemlig alle skræller og du kan derfor blot hælde dem i skraldespanden, når du er færdig.

Slut med flyvende plastikkrus i opvaskemaskinen

Her får du et af de mest smarte køkkentips, efter vores mening. Du kender nemlig sikkert også problemet med plastikkrus der vender sig selv under vask i opvaskemaskinen – hvormed de bliver fyldt med snavset opvaskevand og derfor alligevel ikke er blevet rene.

Du kan dog holde styr på den under vask ved at placere et større glas ovenover. Ligesom du kender det fra børnenes legetøjs-stablekopper. Så holder den store kop den lille fast – og bliver samtidig også ren.

Engangsvaskeklude til de klisterede madrester

At af de andre smarte køkkentips vi også bruger meget derhjemme, er dette:

Fars og dej klistrer nemlig fast til opvaskebørsten, når skålene skal gøres rene efter brug. Det er ikke bare uhygiejnisk, men også irriterende, fordi man efterfølgende skal gøre opvaskebørsten ren. Men: Brug en engangsvaskeklud i stedet. Den har struktur nok til at du kan skrubbe med den, og så kan du smide den direkte i skraldespanden bagefter.

Steg bacon i ovnen

Hvis du lægger baconskiverne på en bageplade beklædt med bagepapir og dækker dem til med endnu et stykke bagepapir, kan du få sprød bacon ved hjælp af ovnen. Du steger bare baconen ved 200 grader i 10-15 minutter. Resutatet bliver som på panden, men uden sorte og brankede kanter. Derudover slipper du for fedtstænk på komfuret.

Andre smarte køkkentips

Brug basisopskrifter! På den måde får du indøvet nogle rutinemæssige grundopskrifter, du selv kan variere i det uendelige. Det forkorter den tid, du skal bruge på at bage og stege, fordi du ved, hvilke ingredienser du skal bruge – og hvordan du gør. Du kan finde gode basisopskrifter her

Bestil mpltidskasser, hvor alle ingredienser i forvejen er målt af. Så bliver dit eget arbejde i køkkenet minimalt og selv nye retter nemme at servere for familien. Du kan finde måltidskasser mange steder – enten via menuen her på siden – eller hos vores favorit RetNemt.dk