Sådan holder du dine køkkenknive skarpe

Hold dine laguiole knive skarpe

Der er ikke noget værre end at have sløve knive i køkkenskuffen. Hele din madlavningsoplevelse bliver meget dårligere, når du skal til at bruge lidt for mange kræfter på at skære igennem en tomat, og du må trykke så hårdt at al tomatsaften samler sig i en lille pøl på skærebrættet.

Selv kvalitetsknive fra Laguiole vil miste deres skarphed over tid, ligesom det er tilfældet med alle andre knive, og forsømmer du den daglige vedligeholdelse, der er med til at opretholder knivenes skarphed, vil du i sidste ende skulle slibe dem tilbage til deres oprindelige skarphed.

Søger du inspiration til lækre Laguiole køkkenknive, eller efter udstyr som kan vedligeholde skarpheden på dine knive, kan du her finde et stort udvalg af lækre kvalitetsprodukter fra franske laguiole.

Hvorfor bliver mine knive sløve?

Der kan være flere grunde til at dine knive bliver så sløve, at de knap nok kan skære gennem en agurk.

  • Hvis du lader knivene ligge for længe, mens de enten er våde eller beskidte, kan det give korrosion, som betyder at luften og vandet går ind og nedbryder metallerne.
  • Hvis du opbevarer dine knive i køkkenskuffen, risikerer du at de ligger og gnider mod hinanden, hver gang at skuffen åbnes og lukkes, hvilket kan medføre at knivene sløver hinanden.
  • Hvis du bruger knivene til andre formål, end det de er skabt til.
  • Hvis du bruger dine knive til at skære i for hårde fødevarer, frosne fødevarer eller til at skære i skaldyr, vil det også forringe dine knives skarphed.

Hvad kan jeg gøre for at vedligeholde skarpheden på mine knive?

Udover at slibe knivbladet i ny og næ er der en række tiltag, du kan indføre i din daglige brug med dine knive, sådan at de bevare deres skarphed i så lang tid som muligt.

  1. Hæng dine knive op på en knivmagnet, placer dem i en knivblok eller læg dem individuelt i køkkenskuffen, sådan at de har et rum for sig.
  2. Hvis du har et strygestål, så giv dine knive en let omgang, hver tredje gang du har brugt dem. På den måde forebygger du løbende at knivene sløves.
  3. Undgå at vaske dine skarpe knive i opvaskemaskinen! Selvom de fleste knive på papiret sagtens kan tåle at komme i opvaskemaskinen, så slider dette på knivbladet og sløver knivsæggen. Vask derfor som hovedregel altid dine skarpe knive op i hånden.
  4. Slib gerne dine knive tit og ofte. Alt efter hvilken ståltype kniven er lavet af, har en tilsvarende indflydelse på hvor ofte du bør give dine knive en slibning. Jo hårdere stål desto sjældnere skal knivene slibes. Som tommelfingerregel bør du slibe dine knive et sted mellem en gang om ugen til en gang om måneden.

Dine knive vil blive sløve med tiden! Det faktum er nærmest uundgåeligt.

Men med den rette opbevaring af dine knive samt med de rette forholdsregler på plads, kan du selv gøre meget for altid at holde dine knive fuldstændig skarpe og dermed give dig selv de bedste forudsætninger for en god madlavningsoplevelse.