Tre kager, der falder i god jord hos både voksne og børn

Har du inviteret familien til spisning, og vil du gerne forkæle gæsternes smagsløg, så er det ikke nok at planlægge selve aftensmaden ned til mindste detalje. Der skal selvfølgelig også serveres en lækker dessert, der vil falde i både børnenes og de voksnes smag.

I dag vil vi præsentere dig for tre kager, der med garanti vil behage dine gæster. Der er vel at mærke tale om kager, som kan laves af enhver.

#1 Banankage med chokolade

Findes der i virkeligheden noget mere lækkert end en svampet banankage med chokolade?

Har du også svært ved at komme i tanke om noget mere velsmagende, så er det måske netop den kage, du skal lave og servere for dine gæster.

En simpel banankage kan forberedes og tilberedes på under en time, hvorfor der ikke er tale om et helt dagsprojekt.

Til en klassisk banankage med chokolade skal der bruges hvedemel, sukker, æg, vaniljepulver, bagepulver, smør, bananer og selvfølgelig chokolade.

#2 Gulerodskage

En anden yderst lækker og populær kage er gulerodskagen.

Ligesom banankagen, så er denne kage et sikkert hit hos de fleste mennesker.

Det er både nemt og hurtigt at lave en gulerodskage, hvis blot man følger en af de mange simple opskrifter, der at finde på nettet. Igen må man regne med en forberedelses- og tilberedningstid på omkring en time.

Når du skal købe ind til din gulerodskage, så skal du købe gulerødder, smør, sukker, hvedemel, æg, brun farin, bagepulver, salt, kanel og rosiner. Derudover skal du have købt noget topping i form af vaniljesukker, flormelis og / eller neutral flødeost. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan lade sig gøre, når det kommer til kagens topping.

#3 Drømmekage

Skal du virkelig imponere dine gæster, så er det heller ingen dårlig idé at diske op med en drømmekage. Der er igen tale om en klassisk kage, som de fleste holder af.

En af de store fordele ved drømmekagen er, at den er let at lave. Og med en forventet forberedelses- og tilberedningstid på omkring 40 minutter skal du ikke bruge ret meget af din fritid på at få kagen i hus.

Selve kagen består som regel af sukker, smør, hvedemel, æg, bagepulver, vaniljesukker og mælk, mens fyldet består af smør, brun fair, kokosmel og mælk.

Så længe du følger opskriften og er fokuseret, så er vi sikre på, at du nok skal få lavet en rigtig god drømmekage.