Mad ud af huset til rund fødselsdag

Mad ud af huset

Hvis du er typen der elsker en god fest, er det oplagt at planlægge din egen runde fødselsdag. Især på en dag som denne er det dog rart at kunne læne sig tilbage og nyde festen, i stedet for hele tiden at skulle være i arbejdstøjet i køkkenet.

Derfor vælger mange at få leveret mad ud af huset, så de kan koncentrere sig om gæsterne og at hygge sig. I dag er det endda nemmere end nogensinde før at holde fest på denne måde, fordi udvalget af lækkert mad ud af huset er blevet så stort og varieret. I dag kan du nemlig finde alt fra gourmet og tapas til klassiske 3-retters-menuer og buffeter. Dermed kan du få en fest, præcis som du ønsker dig.

Her stiller vi dig 3 spørgsmål, der er gode at tage udgangspunkt i, når du skal planlægge din fødselsdag. Dine svar vil nemlig hjælpe dig med at kredse mulighederne ind, så du står tilbage med en viden om, hvad du har brug for – og dermed også hvilken løsning, du skal lede efter.

Hvor skal festen holdes?

Mad ud af huset er en mulighed, uanset om du holder festen derhjemme, i et telt i haven, i et forsamlingshus eller et andet lejet festlokale. Nogle steder, der tilbyder mad ud af huset, giver desuden mulighed for gratis leje af festlokale, når man køber maden og drikkevarerne dér.

Om du er til det ene eller andet, afhænger af hvor meget eller hvor lidt arbejde du selv ønsker at lægge i dagen. Kan du lide at stå for opdækning, indkøb af drikkevarer og alle de andre små opgaver i forbindelse med festen, er et privat lejet lokale måske godt for dig.

Kan du bedre lide at lade andre have ansvaret, kan du overveje den sidstnævnte løsning.

Hvilken type fest ønsker du?

Er du til en formel fest i dagtimerne, hvor børn også er velkomne, eller foretrækker du en festlig aften med drinks og dans?

Begge fester har sine fordele, men der er som regel brug for vidt forskellige planlægning af de to typer fester. Budgettet kan  være en smule højere ved en aftenfest, fordi der udover mad ud af huset også skal arrangeres musik, drinks og måske endda et ekstra måltid efter midnat.

Hvilken type mad ud af huset skal du vælge?

Når du har fundet ud af, hvilken fest du skal holde, er det nemmere at planlægge hvilken slags mad ud af huset, du skal vælge. Er du til en fin fest med musiker og bordplan er enten en 3-retters-menu eller en buffet oplagt. Vil du hellere holde en uformel fest er tapas måske et bedre valg.

Det er dog naturligvis helt op til dig selv, hvad du serverer og du kan i princippet gøre præcis, som du vil. Det er din fest og din dag – og med den rette planlægning bliver det med garanti en god af slagsen.