Den populære kostretning LCHF byder på en lang række spændende muligheder for at fremtrylle lækre retter i køkkenet. Som det er tilfældet med mange andre slankekure, er fedt nemlig mere en tilladt i LCHF. Det er faktisk bydende nødvendigt!
Det betyder, at der med LCHF-opskrifter er plads til masser af velsmagende retter. Fedtet binder nemlig traditionelt en masse smag og vækker behagelig genkendelse i de flestes smagsløg.
Det giver gode smagsoplevelser – i modsætning til mange fedtfattige slankeretter, som kan føles en smule kedelige smagsmæssigt.
LCHF for hele familien
Derfor er det heller ikke så svært at finde gode opskrifter, der passer til LCHF. Du kan nemlig et langt stykke hen ad vejen servere hvad du plejer – så længe du skruer op for fedtindholdet og begrænser indtaget af kulhydrater.
Der findes dog nogle retter, som også indeholder en del kulhydrater og hvor der derfor er brug for en smule tilpasning, så næringsindholdet passer til LCHF. Typisk drejer det sig om familieklassikerne.
Her får du 3 lækre opskrifter til LCHF, som i princippet er udformet som de klassiske – men hvor de traditionelle kulhydrater er erstattet af noget andet.
LCHF lasagne
En lækker, blød lasagne med hakket kød, skøn tomatsovs og smeltet ost på toppen? Så bliver det næsten ikke mere lækkert.
Pasta er dog ikke hensigtsmæssigt i en striks LCHF-diæt og derfor skal denne erstattes af noget andet. Du kan enten lægge blade af spidskål eller hvidkål imellem lagene som erstatning for pasta – men du kan også lave din egen proteinpasta.
Det gør du på følgende måde:
- Pisk 4 æg luftige.
- Rør 125 gram Philadelphia i.
- Pisk 5 teskefulde loppefrøskaller i og bland godt.
- Fordel det hele på en bageplade og bag det i ovnen i 15 minutter ved 200 grader. Skær herefter ud i “lasagnestykker” og brug pladerne i stedet for pasta, når du samler din lasagne.
LCHF pitabrød
Pitabrød er i sin oprindelige form naturligvis brød – og derfor fyldt med kulhydrat.
Du kan dog nemt bage dine egne LCHF pitabrød, som du efterfølgende kan fylde med præcis det, du kan lide og som passer til din LCHF-diæt
De er bagt på Pofiber, som er tørret kartoffelstivelse, der kun indeholder ganske lidt kulhydrat, men masser af fibre.
Du gør følgende:
- Smelt 140 gram færdigrevet ost.
- Tilsæt 4 spiseskeer Pofiber.
- Rør 1 æg i blandingen indtil dejen slipper gryden.
- Læg dejen på bordet og ælt mere Pofiber (2 spiseskeer) ind i blandingen, til den kan formes, men pas på den ikke bliver for tør.
- Del i to, tryk flad og bag ved 200 grader, til de er gyldne.
LCHF pizza
De fleste kender sikkert allerede blomkålspizzaen, men selvom den ikke smager alt for meget af blomkål, er det ikke alle der synes, den er lige lækker.
Du kan derfor med fordel lave en LCHF pizza på følgende måde:
- Pisk 250 gram neutral flødeost med 2 æg.
- Rør herefter 150 gram revet parmesanost i – og 100 gram revet ost derudover. Brug eventuelt bare den samme, som du til sidst vil drysse ovenpå.
- Pisk 1 dl Pofiber i blandingen og fordel den på en bageplade.
- Bag i 12 minutter (eller indtil den er gylden) ved 200 grader.
- Tag bunden ud og læg fyldet på – og sæt pizzaen tilbage i ovnen til osten er smeltet og fyldet gennemvarmet. Det tager cirka 7 minutter.
Måske ender den nye måde at lave pizza på med at blive familiens nye favorit? Den lækre ostebund er i hvert fald et hit hos de fleste.