20 krydderier, som gør dig sundere

20 sunde krydderier

Du bruger sikkert allerede masser af krydderier og krydderurter i din mad, fordi de smager dejligt og gør retterne mere spændende og afvekslende.

Måske bruger du også krydderier helt bevidst for at spare på fedtet. Sagen er jo, at du kan bruge meget mindre af de farlige fedtstoffer – smør, olie og majonæse – hvis du i stedet tilfører retterne ekstra krydderier. Når du laver karrysovsen lidt kraftigere i smagen, lægger ingen mærke til, at du har kogt kødet i vand i stedet for at stege det i olie. Prøv bare at tilføje spidskommen, kanel og ingefær til din karryret!

Eller prøv at lave en lækker bearnaisesovs med masser af esdragon, men helt uden smør: https://spicytwist.dk/opskrift/kold-bearnaisesovs/

Krydderier er en slags naturmedicin

Ud over at smage godt og at give dig en mulighed for at spare på fedtet virker krydderier og krydderurter også som den rene (og billige!) naturmedicin på din krop og psyke.

De forskellige krydderier har simpelt hen hver deres sundhedsfremmende effekter. Den slags vidste munke, nonner og andre kloge koner meget om i gamle dage, fordi det var dem, der fungerede som samfundets apoteker. I dag har vi glemt krydderiernes medicinske virkning, fordi vi i stedet tager piller og lytter mere til vores autoriserede sundhedssystem.

Lad os derfor genopfriske lidt af den gamle viden. Her får du en liste med 20 forskellige krydderier og krydderurter og deres helbredsfremmende effekter:

Basilikum modvirker betændelse, bakterielle problemer, hudproblemer, nedsat sexlyst, stress, hjerte/karlidelser. Bruges ofte i salater, sovser og marinader.

Chili modvirker betændelse, overvægt, mavesår, kræft og hjerte/kar-lidelser. Bruges ofte i stedet for peber i bl.a. gryderetter.

Gurkemeje modvirker betændelse, blodpropper, gigt, astma, leversygdomme, kræft. Bruges ofte i karryretter, te og smoothies.

Fennikelfrø modvirker forstoppelse, oppustethed, nedsat immunforsvar, hjertelidelser, øjensygdomme. Bruges ofte i indisk og mellemøstlig mad.

Hvidløg modvirker betændelse, forkølelse, forhøjet blodtryk, demens, slidgigt, type 2-diabetes, kræft. Bruges ofte i alle slags etniske retter, dressinger, dip mv.

Ingefær modvirker betændelse, forkølelse, kvalme, overvægt, mavesår, gigt, astma, fedtlever, tarmkræft. Bruges ofte i alle slags etniske retter, salatdressinger, te og ingefærshot.

Kanel modvirker betændelse, forstoppelse, astma, overvægt, forhøjet blodtryk, gigtsmerter. Bruges ofte i bagværk, på grød, i varme drikke som chai og gløgg.

Kardemomme modvirker betændelse, dårlig ånde, forhøjet blodtryk, hud- og tarmkræft. Bruges ofte i bagværk, chai supper og gryderetter.

Koriander modvirker dårlig ånde, dårlig fordøjelse, appetitløshed, nedsat energi, vitaminmangel menstruationskramper. Bruges ofte som drys på asiatiske og sydamerikanske retter.

Lavendel modvirker angst, stress, søvnløshed, hudrødme, lugtproblemer. Bruges ofte i desserter, te, limonade og honning.

Muskatnød modvirker søvnløshed, fordøjelsesbesvær, kvalme, angst, forgiftninger af lever og nyrer. Bruges ofte i bagværk, lasagne, kartoffelmos, stuvninger og farsretter.

Oregano modvirker dårlig fordøjelse, forkølelse, hovedpine, bakterielle problemer, knogleskørhed. Bruges ofte i italienske og græske retter, tomatsauce og som drys på pizzaer og salater.

Persille modvirker betændelse, dårlig ånde, dårligt blodomløb, træt hud, nedsat immunforsvar. Bruges ofte i salater, sovser, fonder og som drys på alle mulige retter.

Rosmarin modvirker forkølelse, angst, nedsat immunforsvar, nedsat energi, dårlig fordøjelse, dårligt blodomløb. Bruges ofte i retter med kylling, lam, vildt, fedt kød og fisk, rodfrugter, supper og sovser.

Safran modvirker depression, demens, menstruationskramper, manglende sexlyst. Bruges ofte i paella og andre risretter, chai og diverse fiskeretter.

Salvie modvirker betændelse, diarre, dårligt blodomløb, træthed, dårlige nerver, menstruationssmerter. Bruges ofte i kødretter (fx saltimbocca), i gryderetter, i fede retter, i urteteer

Sennepsfrø modvirker forkølelse, forstoppelse, hovedpine, nedsat immunforsvar. Bruges ofte i karryretter, hjemmelavet sennep, til syltning og i chutneyer.

Sort peber modvirker betændelse, overvægt, depression, søvnløshed, Parkinsons, demens, brystkræft. Bruges ofte i – så meget som muligt!

Spidskommen modvirker forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, fordøjelsesbesvær, stress. Bruges ofte i karryretter, indisk mad, mellemøstlig og mellemamerikansk mad.

Timian modvirker dårlig fordøjelse, hoste, astma, bronkitis, nedsat immunforsvar, bakterielle problemer. Bruges ofte i pølser, supper, sovser, marinader, alle slags kødretter og rodfrugter.

 

Kort sagt: Skynd dig at anskaffe mange flere af de gode, sunde urter og krydderier!