Kender du en madelsker? En vaskeægte foodie, som ligefrem kan finde på at planlægge sine ferier og weekender efter, hvor man kan få noget lækkert at spise?
Så får du her en række gode forslag til hvilke gaver, der med garanti vil falde i god jord hos modtageren. Har du brug for endnu flere idéer, kan du også besøge Gaveinspiration.dk/madgaver
Vinsmagning…
… Eller ginsmagning, ølsmagning og romsmagning. Afhængigt af hvad din madelsker er vild med, kan du forære vedkommende en billet til en smagsoplevelse. Enten sammen med dig eller en valgfri deltager.
Er den pågældende foodie ikke til alkohol, findes der også chokoladesmagning og kagesmagning rundt omkring i landet.
Food-tour
Madturisme findes rent faktisk! En såkaldt food-tour hvor du sammen med madelskeren tager enten en dag, en weekend eller måske endda en uge til en anden by eller et andet land for at få en masse kulinariske oplevelser.
Jeres food-tour kan tage afsæt i, hvad de pågældende madelsker er mest vild med: Er det vin? Kage og desserter? Tapas? Italiensk eller fransk mad? Planlæg turen og du har en perfekt gave til en madelsker – endda af den unikke og personlige slags.
En måltidskasse
Det er altid dejligt at prøve noget nyt – og få nem men stadig god aftensmad.
Her er måltidskasser oplagte og hvis gavemodtageren ikke allerede har prøvet ordningen, kan du med fordel forære vedkommende en prøveperiode.
Der findes måltidskasser til alle smagsløg. Måske skal madelskeren endda udfordres med en anden type mad, end vedkommende plejer at sætte tænderne i? F.eks. med en vegetarkasse eller en fiskekasse? Du kan se en oversigt over måltidskasser her
Kogebøger eller bagebøger
Hvis den heldige madelsker selv kan lide at lave mad eller bage, er nye kogebøger til køkkenhylden oplagte gaveidéer. Der findes mange forskellige og der udkommer jævnligt nye titler – uanset om madinteressen bunder i kød, grøntsager, ost eller kage.
Du kan også finde kogebøger der tager afsæt i særlige diæter eller kostretninger. Med andre ord: Du kan finde en relevant madbog til stort set alle typer.
Gavekurve til en madelsker
Gavekurve kan minde lidt om bankospil og 50 års jubilæum. Men der er heldigvis langt fra 90’ernes købmandskurve til nutidens gavekurve.
De kan nemlig indeholde alt fra gourmetpålæg og luksuschokolade til eksklusive likører og trendy krydderier fra eksempelvis Nicolas Vahé.
Kan du ikke finde en delikatesseforretning i nærheden af, hvor du bor, er der mange online butikker der også tilbyder muligheden for at købe gourmetgavekurve.